Del dine dokumenter

 

Vi har lige offentliggjort vores nyeste funktion på meploy. Nu kan meployees dele deres dokumenter med de virksomheder de samarbejder med.

Vi har oplevet at mange virksomheder ofte beder om at få tilsendt certifikater eller CV’er på meployees. En forespørgsel, der ofte tager tid og en smule arbejde at få fat på.

Da alt data på meploy er ejet af brugerne selv, besluttede vi os for at gøre det nemmere for vores meployees at dele deres data med virksomhederne. På den måde sikrer vi, at der er fuld gennemsigtighed og at vores brugere ved, hvad de deler og med hvem.

Når meployees ansøger et ploy, bestemmer de selv hvilke dokumenter de vil dele med virksomheden, og kan til enhver tid se hvilke dokumenter de har delt (og deaktivere dokumentet så virksomheden ikke kan se det længere).

 

Virksomhederne har ikke mulighed for at downloade dokumenterne, og dokumenterne kan aldrig blive offentliggjort. Dokumenterne bliver således kun vist til den person, der har rettighederne til se dem.

Vi håber at dette vil gøre gennemsigtigheden større ved brug af meploy.

God arbejdslyst!